Om Live For Børn

Hvem vi er

Live For Børn præsenterer koncerter af høj kvalitet for børn, i tæt samarbejde med udvalgte koncertsteder.

Vi giver børnene en tidlig, inspirerende og tryg oplevelse som koncertgængere, sammen med forældre eller bedsteforældre. En oplevelse der inspirerer til leg med musik, snak og ikke mindst til at opsøge flere livekoncerter.

Børnene er fremtidens publikum og der ligger en stor værdi i at starte tidligt med at opleve musik helt tæt på, sammen med voksne. Børnene lærer instrumenterne at kende, de lærer at koncentrere sig om at opleve en hel koncert, de oplever at det er ”ufarligt” at interagere med musikerne, de oplever at turde danse foran scenen, osv.

Live For Børn er gået i luften 1.1.2018 og præsenterer koncerter i samarbejde med Forbrændingen i Albertslund og Medborgerhuset Taastrup i Høje Taastrup.
Trods Live For Børns korte levetid, har folkene bag mange års erfaring med at arrangere koncerter for børn. Dette i samarbejde med fx BørneJazzKlubben, Copenhagen Jazz Festival, Kulturhuset Islands Brygge, KU.BE, Kulturstationen Vanløse, Børnekulturhus Ama’r, m.v.

Du kan hjælpe med at udbrede børnekulturen ved at ‘like’ vores Facebookside og dele den med de venner du mener det er interessant for.

Vi glæder os til at se jer ude på scenerne.

Kontakt os her